Lærling blev problemløser: 3D-print får varerne frem uden bøvl
Da den lille sydsjællandske virksomhed AMP fik sin allerførste lærling, havde direktør Carsten Lundsdal ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at de skulle i gang med at 3D-printe. I dag har virksomheden fire 3D-printere i drift.
- Det var ham, der kom og foreslog det, fortæller Carsten Lundsdal, direktør i virksomheden AMP, om hvordan deres procesoperatørlærling, Martin Nielsen, efter et par måneders læretid fik dem i gang med at 3D-printe og på den måde løste en transportudfordring.
Hos virksomheden AMP i Stensved på Sydsjælland producerer man hovedsageligt sprøjtestøbte komponenter til medicinsk udstyr, bl.a. til analyse af vævs- og blodprøver. Det er afgørende, at produkterne kommer frem til kunderne uden støv, ridser og pletter, og det stiller store krav til emballagen.
Et af de sensible produkter, som AMP producerer, er de sidste 10-15 år blevet fragtet til en kunde i Italien i en særlig genbrugsemballage, som kunden altså skulle sende retur. Ofte var emballagen beskadiget, og det førte til diskussioner om, hvis skyld det var. Derfor kom Martin på idéen med en 3D-printet engangsemballage. Idéen blev hurtigt til virkelighed:
- Vi snakkede om, at bare vi dog havde en 3D-printer, og bare vi dog kendte nogen, der kunne programmere den, og bare vi dog kendte nogen, der kunne tegne i 3D. Så sagde Martin: ’Det kan jeg’. Vi prøvede ham lidt af, og det kunne han altså. Det har spillet lige siden, forklarer Carsten Lundsdal om den nye løsning, som kunden også er begejstret for.
Ledte efter en plastmager, men fandt en procesoperatør
Martin Nielsen er i gang med uddannelsen til procesoperatør, og han er den første lærling nogensinde hos AMP.
- Jeg mener, at det er en pligt, man har som arbejdsgiver – at sørge for, at de unge mennesker får en fornuftig uddannelse. Det skal man simpelthen være med til, siger Carsten Lundsdal om beslutningen om at ansætte en lærling.

AMP havde længe ledt efter en lærling, men med en lidt anden faglighed end Martins, nemlig en plastmagerlærling. Sådan en viste sig imidlertid at være svær at finde. Da Carsten Lundsdal en dag besøgte en jobmesse, foreslog en faglærer ham i stedet at gå efter en procesoperatørlærling. Og pludselig en dag ringede Martin og spurgte, om han måtte arbejde hos dem.
- Jeg havde en forventning om, at vi ville få nogle nye input, som vi kunne bruge i det daglige. Og det har vi fået. Vi lærer noget – ikke hver dag – men vi lærer noget ofte. De unge mennesker kan altså noget, som vi andre ikke kan, blandt andet med en computer, og det nyder vi kæmpestor fordel af, siger Carsten Lundsdal om erfaringerne med at have en lærling og fortsætter:
- Han er virkelig god, og så er han et friskt pust. Vores anciennitet og gennemsnitsalder er meget høj, og når der kommer sådan en ung fyr ind, så sker der altså noget. Alle liver lidt op.
Det er DI og 3F, der står bag uddannelsen til procesoperatør.